Godt hjem at vende tilbage til

 

“Ude godt, men hjemme bedst”. Det er et gammelt ordsprog, som mange mener er sandt. Hvor man så har hjemme, er en helt anden diskussion. I hvert fald er dagens blog-indlæg beregnet på at hylde det, vi alle har kært. Hjemmet. Efter en oplevelsesrig, horisont-udvidende eller afslappende ferie giver det alligevel en helt særlig følelse indeni, når man triller ind over dørtrinnet. Men hvad skal der til, for at gøre et hjem ekstra dejligt at vende tilbage til? Et af de vigtigste aspekter er hyggen. Det bringes frem på mange måder, afhængigt af din personlige stil og smag. Det kan komme til udtryk i indretningen og dekorationerne rundt omkring i dit hus, i placeringen af møbler, eller varme striktæpper. Der er også nogle ting, du kan gøre for at forberede hjemmet lidt, inden du tager afsted på ferie. Så bliver det nemmere for dig selv, når du engang kommer hjem igen.

Gør hjemmet klar til ferie

Hvis du gør dit forarbejde godt, vil det være det letteste og dejligste i verden, når du vender hjem igen efter lang tid på ferie. Noget af det mest fundamentale er at få rengjort huset inden afrejse. Støv af, støvsug, hav vasketøjet klart og lagt sammen, friske håndklæder og sengetøj klar og inden opvask. Hvis der er noget ved hjemmet, der lige bør ordnes, måske en pære der er gået eller en skrue til dørkarmen, er det også en god idé at få overstået inden. Det giver en anderledes ro, når man kommer hjem til et hus, hvor intet skal gøres. Dernæst er det vigtigt med hygge. Hygge behøver ikke at være stearinlys, slik og uldsokker – selvom det selvfølgelig hjælper meget. Det kan være hvordan du har placeret møblerne omkring ildstedet og tv’et. Eller puder, der ligger spredt i sofaen sammen med tæpper. Opbevaring er noget, der tit overses, selvom det gør det nemmere at holde orden i dit hjem. Rod kan godt være hyggeligt, men kun i begrænsede mængder. Hvilket hjem ville du være glad for at vende tilbage til?

Lad dig selv få ro

Når vi kommer hjem fra en lang rejse, har vi danskere en tendens til at blive nedtrykte. Det er oftest fordi vores forventninger til at komme tilbage har været for høje, at vi savner vores feriested, eller at vi ikke fik slappet ordentligt af. Gensynet med hverdagen er knapt så hårdt, hvis du virkelig har glædet dig til at komme hjem. Når dit hjem er indrettet som du bedst kan lide det, vil du oftest være mest tilpas og føle dig mere sikker. Det kan være med til at bekæmpe nedtrykthed efter rejsen. Hvis du alligevel føler, at der er noget, der mangler, men du ikke har energi til at gå ud og gå butikker rundt, er der hjælp at få. Online shopping er super nemt og bekvemt i nutidens Danmark. furniturebox.dk er et af de steder, du kan finde meget af det, du mangler til hjemmet online. Giv derfor dig selv tid til at falde til igen i hjemmet, og ret det til, helt efter din egen smag.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*