De fleste af os har hørt om Oktoberfest før. Vi ved godt, det er noget med tyske folkedragter, masser af mennesker og ikke mindst masser af øl. Vi har måske endda været til fester, der har haft Oktoberfest som tema. Men de færreste af os har rent faktisk været til Oktoberfest.
Oktoberfest er en begivenhed, der løber af stablen hvert efterår i den tyske by München. Her åbner byen dørene for en kæmpe folkefest, hvor der danses, drikkes og hvor mennesker møder hinanden på kryds og tværs af alder og nationalitet.
Tag til en rigtig Oktoberfest
Hvis det lyder som noget for dig, hvorfor så ikke give dig selv en oplevelse for livet og tage til Oktoberfest? Du kan tage af sted med dine venner, din kæreste eller måske medlemmer af din familie – du er sikret en oplevelse udover det sædvanlige uanset.
Heldigvis for os danskere ligger Tyskland jo ikke langt væk, så det er ikke en uoverskuelig tanke at skulle tage en tur til vores store naboland. Du kan vælge at flyve, men du kan også køre selv eller tage en bus eller et tog. Det koster ikke særlig meget, uanset hvad du vælger.
Find kostumet til oktoberfest på dette link.
Planlæg turen godt
Når du har besluttet dig for at tage til Oktoberfest, så er der nogle ting, som er meget vigtige at huske. Den først er, at du skal tænke over at være i rigtig god tid i forhold til alt det praktiske. Der kommer enormt mange mennesker til München under Oktoberfest, og derfor kan du ikke bare dukke op.
For det første, så skal du skynde dig at booke et sted at sove. Hoteller, hostels og lejeboliger bliver lynhurtigt revet væk. Er du for sent på den, så kommer du hurtigt til at overnatte langt uden for byen.
Husk kostume
Du kan selvfølgelig selv vælge, hvordan du ønsker at dukke op til Oktoberfest. Rigtig mange mennesker kommer bare i deres normale tøj. Men det kan være enormt sjovt at gå all in på temaet, og selv have et originalt kostume på.
Her er der tale om de klassiske tyske folkedragter med blandt andet lederhosen. Denne form for udklædning er meget karakteristisk og sjov at have på. Og det er nemt at skaffe et kostume til Oktoberfest, for de kan findes hos næsten alle forhandlere af kostumer. Når du køber dit kostume, kan du vælge en klassisk model eller måske en mere sexet variant.
Pas på dig selv
Som sagt er Oktoberfest et eksempel på et event, hvor der kommer rigtig mange mennesker. Heldigvis er langt de fleste af disse enormt søde og i godt humør. Men med mange mennesker og masser af alkohol kommer der selvfølgelig altid en lille risiko.
Tænk derfor over, at du skal agere fornuftigt under Oktoberfest. Drik dig ikke sanseløst beruset, og sørg for at holde dig til dine rejsekammerater. Mød alle med et smil, og træk på skuldrene over eventuelle logistiske problemer, som måtte opstå.